Tapas kan byde på alt fra cremet ost og saltet skinke til laks, rejer og krydrede dips – og dèt kræver vine, der kan spille med på alle nuancerne. Her får du en guide til, hvilken vin der passer bedst til forskellige typer tapas, så du nemt kan sammensætte en harmonisk vinmenu – uanset om du foretrækker hvidvin, rødvin, rosé eller cava
Derfor kræver tapas vin med finesse
Tapas består ofte af mange forskellige smagsindtryk: salt, fedt, syre, krydderi, umami – og det stiller store krav til vinen. Du får mest ud af oplevelsen, når du vælger vine, der enten spiller op til eller balancerer de små retter.
Gode grundprincipper:
- Vælg vine med frisk syre – det renser ganen mellem bidderne
- Undgå tunge, fadlagrede vine til lette eller friske tapas
- Bobler og rosé er glimrende tapas-partnere som sikre vindere
- Vær ikke bange for at servere flere slags vin til en tapasaften
Vinanbefalinger til forskellige typer tapas

Vin til tapas med skinke, pølse og ost
Den klassiske charcuteri-tapas med serranoskinke, chorizo og manchego kræver vin med både frugt og friskhed – og ikke for meget tannin.
Vælg fx:
-
En frugtig Tempranillo uden for meget fad
-
En saftig Grenache
-
En lidt moden, rund hvidvin med fylde (fx Chablis, Viura eller en hvid Rioja)
👉 Et oplagt bud på en budgetvenlig vin kunne være denne Spanske Bochorno Tinto lavet på 100% tempranillo, til fast lav pris hos os.
Skal det være lidt ekstra lækkert kunne det være denne hvidvin fra Muga lavet på Viura.

Vin til tapas med fisk og skaldyr
Hvis menuen byder på fisketapas med fx laks, rejer, kammuslinger eller hummer, har du brug for vine med friskhed, syre og finesse, der kan balancere både fedme og sødme i skaldyrene.
Vælg fx:
-
En sprød Alvarinho – perfekt til både laks og rejer
-
En aromatisk Sancerre med lette urtenoter
-
En tør, elegant Cava, der renser paletten og går godt til det hele
👉 Prøv fx denne friske og elegant hvidvin fra Burmester, lavet på både Alvarinho og Sercial druer dyrket i højtbeliggende vinmarker i Duoro.
Er I mere til en sancerre så anbefaler vores vinmand denne Sancerre Cuvée l'Essentiel Domaine de la Rossignole som er sprød og mineralsk – perfekt til særlig skaldyr.

Vin til tapas med grillede grøntsager og syrlige elementer
Aubergine, squash, artiskok, marinerede løg og oliven kalder på vin med grønne noter og en vis friskhed.
Vælg fx:
-
En urtepræget Sauvignon Blanc
-
En let orangevin med struktur og syre
- En økologisk naturvin, hvis du vil gå all-in på det grønne
👉 Denne populære orangevin fra Cattin byder på masser af friske og frugtige note.

Vin til tapas med krydret eller stegt kød
Lammespyd, albondigas (kødboller), kylling med krydderier eller andet i den dur – her må vinen gerne have lidt mere power som kan spille op mod de krydrede retter.
Vælg fx:
-
En krydret rødvin fra Spanien eller Syditalien
-
En Tempranillo eller Primitivo med varme og frugt
-
En kraftig rosé som alternativ, hvis maden serveres kold
👉 Et forslag kunne være denne kraftfulde og sødmefulde primitivo fra Puglia.

Dips og fedmefulde tilbehør
Aioli, tapenade og marinerede svampe kan være svære at matche – her er struktur og syre afgørende.
Vælg fx:
-
En Cava eller anden tør mousserende vin
-
En orangevin eller hvidvin med lidt tannin
-
En rosé med struktur, der kan rense paletten
-
En Spätburgunder, da den har en god syre
👉 Prøv fx denne Spätburgunder fra Meier.
FAQ: Hvilken vin er bedst til tapas?
Det afhænger af maden – men generelt er friske vine med god syre og lav tannin det bedste valg. Derfor kan bobler og rosé være sikrere valg, eller en let rødvin.
Det afhænger af maden – men generelt er friske vine med god syre og lav tannin det bedste valg. Derfor kan bobler og rosé være sikrere valg, eller en let rødvin.
FAQ: Kan man servere rødvin til tapas?
Ja, især lette og frugtige rødvine som Tempranillo, Grenache og Pinot Noir passer godt til tapas, især med kød og ost.
Ja, især lette og frugtige rødvine som Tempranillo, Grenache og Pinot Noir passer godt til tapas, især med kød og ost.
FAQ: Passer hvidvin til tapas?
Absolut. Særligt hvis du har fisk, skaldyr eller grønt på menuen. Så kan en frisk Albariño eller Verdejo være oplagte bud.
Absolut. Særligt hvis du har fisk, skaldyr eller grønt på menuen. Så kan en frisk Albariño eller Verdejo være oplagte bud.
FAQ: Skal man servere flere vine til tapas?
Det kan du sagtens – og det kan gøre oplevelsen endnu bedre. Tapas er uformel mad, og vinene må gerne afspejle det.
Det kan du sagtens – og det kan gøre oplevelsen endnu bedre. Tapas er uformel mad, og vinene må gerne afspejle det.