Hvad er Sober Curious? Mindre alkohol, mere livskvalitet

Hvad er Sober Curious? Mindre alkohol, mere livskvalitet

En ny tendens ved navn sober curious er ved at vinde frem i Danmark. Bevægelsen handler om at udfordre vaner, og få et mere bevidst forhold til alkohol – uden nødvendigvis at sige farvel til det helt.

Hvad betyder Sober Curious?

Direkte oversat betyder sober curious at være “ædru-nysgerrig”. Betegnelsen stammer fra Ruby Warringtons bog fra 2019 med titlen Sober Curious. Her udforsker Warrington fordelene ved at skære ned på alkohol og opfordrer til refleksion over, hvorfor, hvornår og hvordan vi drikker.

Siden bogens udgivelse har bevægelsen vundet frem globalt, også i Danmark, hvor alkohol ofte spiller en central rolle i sociale sammenhænge. Sober curious handler dog ikke om at dømme alkohol, men om at være nysgerrig på et liv med mindre af det.

 

Sober Curious – nysgerrighed frem for afholdenhed

At være sober curious handler ikke om total afholdenhed, men om at tage bevidste valg omkring alkohol. Bevægelsen lægger vægt på at stille spørgsmål som:

  • Hvorfor drikker jeg?
  • Hvad ville der ske, hvis jeg valgte alkoholfri alternativer?
  • Hvordan ville det påvirke mit sociale liv, helbred og energi?

Mange oplever, at de får mere ud af sociale fællesskaber, når fokus flyttes fra, hvad der er i glasset, til det, der sker omkring bordet.

 

Hvid januar: En perfekt anledning til at være sober curious

"Hvid januar" er blevet en populær måde for mange at kickstarte året med fokus på sundhed og velvære. Det handler om at tage en pause fra alkohol i hele januar, hvilket giver kroppen en chance for at restituere efter de festlige måneder og reflektere over egne drikkevaner.

Denne månedlange pause er også en oplagt mulighed for at eksperimentere med "sober curious"-tankegangen. Mange oplever, at de får mere energi, bedre søvn og øget mental klarhed ved at skære ned på alkohol – og netop derfor er hvid januar en voksende trend verden over.

Hvis du overvejer at prøve en hvid januar, kan det være en spændende udfordring at udforske alkoholfri alternativer.

 


Prøv bl.a. de populære alkoholfrie alternativer til vinglassene fra ISH

Alkoholfrie alternativer er mere populære end nogensinde

Den stigende interesse for bevægelsen har skabt en større efterspørgsel på kvalitetsprodukter uden alkohol. Fra mousserende vine til alkoholfri gin er mulighederne mange for dem, der ønsker at prøve noget nyt.

Hos Vinen & Co. tilbyder vi et bredt udvalg af alkoholfrie vine og spiritus, så du kan finde det perfekte alternativ til enhver lejlighed. Tag et kig på vores udvalg:

Det handler om fællesskab og omtanke

Kernen i sober curious-bevægelsen er, at det ikke handler om, hvorvidt man drikker eller ej, men om bevidste valg. Bevægelsen sætter fokus på balance og de oplevelser, der skabes, når alkohol ikke spiller hovedrollen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

VIND et fyldt vinkøleskab til en værdi af 15.000,-!

Deltag ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev via formularen nedenfor. Læs mere om konkurrencen her.