Denne smagekasse er en hyldest til 20 års tawny portvin – en kategori, der byder på dyb kompleksitet og silkeblød elegance. Perfekt som gave eller til at forkæle dig selv med en unik smagsoplevelse.
I kassen finder du:
Kopke 20 Years Old Tawny:
Fra det ældste portvinshus i verden kommer denne ikoniske tawny, der emmer af tradition og kvalitet. Dens komplekse smagsprofil kombinerer sødmefulde noter af karamel og honning med friskere indslag af appelsinskal og valnødder. En subtil syre gør den utroligt balanceret og skaber en lang og vedvarende eftersmag, der inviterer til endnu en tår.
Burmester 20 years Tawny:
Burmester 20 års Tawny er et elegant blend af nøje udvalgte vine, der har lagret i årtier. Den smukke ravfarve ledsages af en kompleks duft af vanilje, tørrede frugter, rosiner og honning. Smagen er fyldig, intens og afrundes af en imponerende lang eftersmag. Perfekt let afkølet til desserter med frugt eller nødder, skimmeloste og chokolade.
Pocas Collector’s Edition 20 Years Old Tawny:
Et eksklusivt og raffineret blend, rigere end den klassiske 20 års Tawny. Gylden ravfarvet med duft og smag af tørrede frugter, rosiner og krydderier. Lang, rund eftersmag – perfekt til chokolade- og frugtdesserter, oste eller som elegant aperitif.
Denne smagekasse giver dig muligheden for at udforske de subtile forskelle og kompleksiteten i tre unikke 20 års portvine – en oplevelse, du sent vil glemme.