Tre fantastiske rødvine, seks flasker og én eksklusiv trækasse!
Vi har samlet en særlig smagekasse med 6 rødvine fra den anerkendte sydafrikanske vinmager Niel Bester. Her får du 2 flasker af hver af hans tre Vennan-vine, flot præsenteret i en eksklusiv trækasse med Vennan-logo.
Bag vinene står Niel Bester, der efter 28 årgange som kældermester på det berømte Plaisir de Merle besluttede at forfølge drømmen om sit helt eget vinmærke. Resultatet blev Vennan-serien, som er skabt med afsæt i hans mange års erfaring og store passion for sydafrikansk vin.
I denne smagekasse får du mulighed for at opleve tre forskellige sider af Niel Besters imponerende vinhåndværk.
Niel Bester Vennan Pinot Noir 2023 – 2 flasker
En elegant og silkeblød Pinot Noir fra det højtliggende Ceres Plateau. Vinen byder på fine aromaer af røde kirsebær, hindbær og violer. Smagen er harmonisk og frugtrig med bløde tanniner og en lang, behagelig eftersmag. En skøn og elegant rødvin, der passer perfekt til kylling, laks og lettere retter.
Niel Bester Vennan Fieldblend 2022 – 2 flasker
En fyldig og karakterfuld rødvin i klassisk Bordeaux-stil, fremstillet på 60 % Cabernet Sauvignon, 20 % Malbec og 20 % Petit Verdot fra Simonsberg-Paarl. Her får du masser af mørk frugt med lækre noter af solbær, brombær, blommer og mørke kirsebær. Smagen er kraftfuld og velafbalanceret med harmoniske tanniner og en flot, lang eftersmag. Perfekt til oksekød, and og gode gryderetter.
Niel Bester Vennan Shiraz 2023 – 2 flasker
En intens og elegant Shiraz fremstillet på håndplukkede druer fra Stellenbosch og Darling. Vinen har lagret 12 måneder på franske og amerikanske egetræsfade og byder på en fyldig smag af solbær, blommer, sort peber og et strejf af vanilje og røget eg. En harmonisk rødvin med modne tanniner, der er oplagt til grillmad, kraftige kødretter og oste.
Med denne smagekasse får du tre spændende rødvine med hver deres særlige karakter – fra den elegante Pinot Noir til den fyldige Fieldblend og den krydrede Shiraz.
Den flotte trækasse gør samtidig vinsamlingen til en oplagt gave til en, der sætter pris på god vin og en eksklusiv præsentation.
En fantastisk mulighed for at udforske Niel Besters Vennan-serie og finde din egen favorit blandt tre skønne sydafrikanske rødvine!