Denne Valpolicella Superiore fra Sant’Urbano-vingården er en klassisk, økologisk vin fra Speri, et familieejet vinhus i Valpolicella Classico, der siden 1874 har dyrket og produceret vine med stor passion og omhu. Vinen har en dyb rubinrød farve med lilla highlights og en vinøs duft af violer og kirsebær, mens smagen byder på luftige noter af modne ribs og hindbær. Med sin slanke, frugtige karakter og fine syrelinje er denne vin frisk og balanceret i munden.
Druerne, primært Corvina, Corvinone, Rondinella og Molinara, håndhøstes fra Sant’Urbano-ejendommen, der ligger på højtbeliggende marker i Fumane. Her har vinmarkerne optimal soleksponering og vulkansk jord, som sikrer druernes høje kvalitet. Efter høst gennemgår druerne en 25-30 dages tørringsproces i naturligt ventilerede tørrehytter på ejendommen, hvilket fremhæver vinens rene og slubrende lækre bærfrugt.
Familien Speri, nu i 5., 6. og 7. generation, har stort fokus på bæredygtighed og certificeret økologi. Produktionen er udelukkende DOC- og DOCG-vine, og hver flaske reflekterer vinens rige arv og områdets ideelle vækstbetingelser. Dette er en af de mest betydningsfulde Valpolicella Superiore-vine i området – en ren, slank og charmerende vin, som har scoret hele 91 point.